Ny Temadag

Forråelse som konsekvens af Høje følelsesmæssige krav i arbejdet.

Til arbejdspladser, MED-udvalg og arbejdsmiljøgrupper på arbejdspladser, hvor arbejdet er psykisk krævende og stiller høje følelsesmæssige krav til personalet. Arbejdet med høje følelsesmæssige krav er kendetegnet ved, at de belastninger, kravene udgør, er en del af hverdagen. Belastningen er længerevarende og gentagende. Medarbejderen vil ofte komme i situationer, hvor hun føler afmagt og hjælpeløshed. Belastningerne hober sig op og øger risikoen for psykisk arbejdsskade. Høje følelsesmæssige krav kan se meget forskellige ud.
  • Borgeren kan være selvskadende, aggressiv, krænkende, passiv, klagende og/eller hjælpeløs.
  • Borgeren kan have urealistisk høje forventninger eller krav til, hvordan arbejdet skal udføres.
  • Borgeren kan have uforudsigelig eller utilregnelig adfærd. Konflikter og ”følelsesudbrud” er en daglig del af arbejdet
  • Borgeren kan have oplevet, gjort eller været vidne til noget ”forfærdeligt” som vold, mord, incest, totur, omsorgssvigt, sygdom, ulykker, naturkatastrofer og krig, som hjælperen skal forholde sig professionelt til.
De høje følelsesmæssige krav er et vilkår i arbejdet med mennesker. Jo mere sårbart et menneske, man arbejder med, er, jo mere udtalte er kravene.

Det er høje følelsesmæssige krav i jobs, hvor der er krav:
  • om indlevelse og indføling
  • om bestemt adfærd fra medarbejdere (og ledere)
  • om at håndtere egne følelser
  • om at være på forkant med situationen
  • om kendskab til den enkelte borger/beboer/patient/elev/klient/
  • om at håndtere andres følelser
  • om samarbejde med kolleger
Det er mentalt belastende at:
  • være vidne til, at mennesker har problemer, har ondt, mistrives, er i sorg, er angste, har været udsatte for overgreb, svigt, dødsfald, selvmordsforsøg etc.
  • være sammen med borgere der har problemskabende adfærd
  • være den, det være sig leder, sundhedspersonale eller sagsbehandler, der skal have den vanskelige samtale og overbringe ”dårligt nyt”.
  • skulle arbejde eller handle som regler, aftaler og love foreskriver, hvis man oplever, at ens professionelle dømmekraft er sat ud af spil, og at reglerne mm. forårsager dårlig kvalitet af den serviceydelse, som borgeren får.
  • Krav
…Og det har konsekvenser. Høje følelsesmæssige krav kan give mental nedslidning, der, både i den normale hverdag og under pres, forringer medarbejderens evne til at agere professionelt.

Årsagerne til de mentale belastninger er i selve arbejdets indhold, men også i rammerne for arbejdet, i arbejdspladskulturen og hos hjælperen selv. Det samme gælder for forebyggelsestiltagene.

Spørgsmålene er:

Hvordan kan den pris, personalet betaler, primært i forhold til deres mentale helbred og risiko for fyring, den pris, borgeren betaler ved at blive mødt af stressede og forråede medarbejdere og den pris arbejdspladsen betaler i forhold til lav kvalitet, effektivitet og omverdenens bedømmelse, blive så lav som mulig?

Sæt lup på Høje følelsesmæssige krav i arbejdet, dets konsekvenser og forebyggelsestiltag

Jeg tilbyder temadag, personalemøde, workshop, som tilrettelægges i samarbejde med arbejdspladsen, ud fra de konkrete behov.

Mit udgangspunkt er en viden om, hvordan kravene belaster, og hvilke konsekvenser, det har for den enkelte, for arbejdspladsen som helhed og hvordan man kan arbejde med både at forebygge de høje følelsesmæssige krav og deres påvirkning.

En viden om:
  • At en forståelse af, hvordan høje følelsesmæssige krav i arbejdet kan være sundhedsskadeligt, i sig selv er forebyggende.
  • At høje følelsesmæssige krav kan påvirke, så man får sværere ved at agere professionelt.
  • At arbejdspladsens kultur og samarbejde er en grundpille i at reducere de negative sundhedskonsekvenser og tab af professionalisme.
Sammenhænge
Arbejdstilsynet har fokus på både håndtering og forebyggelse af høje følelsesmæssige krav i arbejdet og påbyder virksomhederne at sikre, at høje følelsesmæssige krav i arbejdet ikke forringer medarbejdernes sikkerhed og sundhed, hverken på kort eller lang sigt.

Temadagen relaterer til andre emner/temaer, for at nævne de mest oplagte:

Stress, arbejdsmængde, krav og ressourcer, sygefravær, trivsel, konflikt, mobning, omgangstone, kultur, vold og traumatiske hændelser, kriseberedskab og håndtering, kerneopgave, kvalitet, anerkendelse, kommunikation, supervision, feedback og sparring.

Den teoretiske baggrund er primært:
  • Per Isdal: Medfølelsens pris, når professionelle hjælpere har brug for hjælp
  • Rikke Høgsted: Grundbog i belastningens psykologi
  • Pernille Steen Pedersen: Slip stressen ud af skammekrogen, et forsvar for arbejdsfællesskabet
  • Dorthe Birkmose: Når gode mennesker handler ondt, tabu om forråelse
  • Dorthe Birkmose: Vores tolkning af andres adfærd
  • Bo Hejlskov Elvén: Problemskabende adfærd ved udviklingsforstyrrelser eller udviklingshæmning
  • Bo Hejlskov Elvén: Adfærdsproblemer i ældreplejen
  • Bo Hejlskov Elvén: Adfærdsproblemer i psykiatrien
  • Bo Hejlskov Elvén: Adfærdsproblemer i skolen
  • Peter Berliner: Vold og trusler på arbejdet, forebyggelse af vold og trusler mod personalet
  • Vold som udtryksform:Konflikter og vold, en faglig udfordring.
  • Marian Popp og Michael Munch- Hansen: Forstå og forebyg vold